Snart går turen atter til dejlige Sverige. Vi var så heldige, at vi nåede at besøge vores pragtfulde nordiske nabo, hele to gange sidste sommer. Først en tur til Göteborg, som er så meget mere end Liseberg og Nordstann, som ellers er nogen af danskernes foretrukne seværdigheder, når de besøger denne dejlige by. Dette vil vi komme ind på i et senere indlæg.

Nu skal det handle om Malmö, som vi blev rigtig glade for i sommers, da vi besøgte byen og det er der mange gode grunde til. I sommers boede vi på First Hotel Jörgen Kock, som har en helt perfekt billigenhed i forhold til Malmö Centralstation og centrum. For det første, så er Malmö jo en utrolig hyggelig by, som man ikke kan andet end at blive forelsket i, med alle sine velbevarede smukke gamle bygninger og hyggelige caferer, som byder på det svenskerne kalder ”fika” (Genialt udtryk!) som betyder kaffe og kage.

Indgangen til Folkets Park i Malmø

Som sagt ligger First Hotel Jörgen Kock tæt på centrum, så vi kunne nemt gå derind. Da vi skulle gå fra hotellet og ind til centrum, gik vi langs vandet, som var smukt belyst fra alle sider, med det sødeste lille Jullerup Færgeby fyrtårn i midten. Når man træder ind i Malmö’s smukke centrum, er det som at blive taget i hånden og budt velkommen. Man har virkelig lyst til at være der – og blive der lidt længere, end man egentlig havde besluttet sig for. Da vi besøgte byen i sommers, var vi utrolig heldige med vejret og Malmö’s flotte arkitektur tog sig fantastisk ud i solskinnet. Det fik os til at tale om, byen sikkert ville tage sig endnu bedre ud, med sne og julebelysning, så allerede der, blev overvejelserne om en juletur til Malmö lagt i støbeskeen.

Da First Hotel Jörgen Kock så budte os på et nyt ophold på deres hotel, så havde vi kun endnu en god grund til, igen at besøge denne vidunderlige by og opleve den svenske jul. Vi ankommer i den weekend, hvor Malmö’s julemarkeder åbner og vi er lige nu i skrivende stund, i færd med at beslutte hvilke vi skal besøge. Hvem ved, måske får vi også tid til en lille afstikker til Lund, som vi også har hørt meget godt om.

Hej du ha det bra